EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkWebmailPortalen

Guide til lån og bestilling

DTU Bibliotek er et offentligt bibliotek med adgang for alle.
Åbningstid
 

Registrering

 

For at kunne låne og reservere bøger eller bestille artikler på DTU Bibliotek skal du være registreret i vores brugerdatabase.

  • DTU-ansatte og -studerende er automatisk registreret via DTUBasen. DTU-ansatte og ph.d.-studerende registreres med deres DTU institutadresse, som postadresse.
     
  • Andre brugere, virksomheder og institutioner uden tilknytning til DTU (private brugere) kan blive registreret ved at udfylde og sende denne formular i vores bobliotekskatalog, ALIS.

Adresseændring sker automatisk via DTUBasen hhv. folkeregisteret - undtagen for firmaer.
Firmaer skal informere os om adresseændringer. Dette kan med fordel ske via en formular i vores bibliotekskatalog ALIS: Log ind i ALIS (User ID og Password), klik på fx "E-mail address" og vælg "To change your address click here" midt på siden. Udfyld og send formularen.  
 

Lånerkort til DTU Bibliotek udstedes ved registreringen til private brugere. Normalt fungerer DTU-studiekortet (DTU-studerende) eller sundhedskortet som identifikation. Lånerkort kan udstedes til DTU-ansatte, hvis de ønsker det.

 
 

Lån

 

Lånetid

Lånetiden er 4 uger for de fleste bøger/materialer. Hvis bogen ikke bliver reserveret af en anden, kan du beholde den i op til 6 måneder.
DTU Bibliotek hjemkalder altid materialet senest efter 6 måneder og du kan ikke forny lånet.

 

Lånetid - lån fra andre biblioteker
Lånetiden for materiale, som DTU Bibliotek har lånt fra et andet bibliotek til dig, er normalt 4 uger, fra DTU Bibliotek modtager materialet.

 

Fornyelse af lån
DTU Bibliotek fornyer ikke lån.

 

Fornyelse af lån fra andre biblioteker
Det afhænger af reglerne på det pågældende bibliotek, om materiale, som DTU Bibliotek har lånt fra et andet bibliotek, kan fornyes ud over de 4 uger.

 
 

Hvad har jeg lånt og bestilt? - Lånerstatus


Bøger
Du kan finde en oversigt over dine lån og reservationer af bøger i bibliotekets katalog, ALIS. For at se din lånerstatus, skal du klikke på "Log in" i topmenuen i ALIS og indtaste dit User ID og Password.

 

Artikler - kun DTU-ansatte og -studerende
Artikler, du har bestilt, er registreret i MyLibrary i DTU Digital Library. Log på (DTU login) og klik på MyLibrary i øverste højre hjørne, så finder du bla. en oversigt over dine artikelbestillinger.


 

Lån fra andre biblioteker  - Fjernlån


DTU-ansatte og -studerende kan bestille fagrelevant litteratur fra andre danske og udenlandske biblioteker via DTU Bibliotek. Bestillingerne kan være belagt med gebyr jf. gældende prisliste. Du kan bestille sådanne bøger og artikler via Special Order faciliteten i bibliotekets katalog.

 

Haster det, skal du være opmærksom på, at det kan være hurtigere at bestille eller hente litteraturen selv på et af de andre storkøbenhavnske forskningsbiblioteker.
læs mere
 

Andre brugere har mulighed for at bestille tidsskriftsartikler fra udenlandske biblioteker via DTU Bibliotek mod betaling efter gældende prisliste.
Hvis du er interesseret i at låne bøger, der findes på andre danske biblioteker, bedes du selv bestille dem f.eks. på www.bibliotek.dk (til afhentning på dit lokale folkebibliotek) eller via dit lokale folkebibliotek.
læs mere

 
 

Hjemkaldelse og erstatning

 

1. Hjemkaldelse: Gratis (efter 4 uger til 6 måneder, se Lånetid ovenfor)

2. Hjemkaldelse: Gratis
3. Hjemkaldelse: 150,00 kr (gebyr, som skal betales selvom materialet afleveres)
samt et erstatningsbeløb (hvis bogen ikke afleveres).
 
Størrelsen på erstatningsbeløbet bliver fastsat ud fra en vurdering af omkostningerne ved at genanskaffe tilsvarende materiale. Erstatningsbeløbet kan udover selve genanskaffelsesprisen også omfatte administrationsgebyr for omkostningerne ved anskaffelse.  

Hvis materialet ikke er afleveret efter to hjemkaldelser, behandler vi sagen som en erstatningssag. Her spærres låneren for yderligere lån og bestillinger, og vi opkræver såvel et gebyr som et erstatningsbeløb. Gebyret dækker alle materialer lånt samtidigt, hvorimod der er et erstatningsbeløb pr. publikation.

Bliver det lånte materiale efterfølgende afleveret, skal låneren kun betale gebyret, hvorefter vi åbner for lån og bestilling igen. 
 

 

Aflevering af bøger

 
Du kan aflevere bøger i bibliotekets skranke (Biblioteksservice) eller sende dem med post. Uden for bibliotekets åbningstid kan du aflevere bøgerne i bibliotekets postkasse ved indgangen i bygning 101 D, DTU Lyngby Campus (Postkassen vender ud mod "landingsbanen"). 
 

 

Udlandsophold 

 
DTU-studerende på studieophold og DTU-ansatte på midlertidigt arbejde i udlandet kan efter adresseændring fortsat benytte DTU Bibliotek til levering af pdf og fotokopier, men ikke til lån.

Bøger fra DTU Biblioteks bogsamling må ikke tages med til udlandet uden særlig aftale. Dog må studerende ved Øresundsuniversitetet gerne tage bøgerne med over Sundet. 
 

 

Adgang til e-tidsskrifter og databaser  - under DTU-licens/DTU-login

 

DTU-ansatte og -studerende har adgang til bibliotekets e-tidsskrifter og databaser med deres DTU login og password, fx via DTU Portalen, benyt linket "DTU Bibliotek" øverst. DTU-login giver også adgang fra adresser uden for DTU - fjernadgang/global adgang.
læs mere

 

Andre brugere har alene adgang til e-tidsskrifter og databaser i selve biblioteket i bygning 101 D på DTU Campus Lyngby, pga. licenser fra udgiverne.
Fra vores hjemmeside, www.dtic.dtu.dk, har alle brugere adgang til de databaser og tidsskrifter, der ikke er under DTU-licens. 
 

Fjernadgang/Global adgang til e-tidsskrifter og databaser
DTU-ansatte og -studerende har fjernadgang til samtlige DTU Biblioteks e-tidsskrifter og databaser med deres DTU-login og password via DTU Portalen, dvs. der er også adgang uden for selve DTU. 
 

 

Søg og find bøger, artikler og tidsskrifter

  

DTU-ansatte og -studerende kan benytte DTU Digital Library til at søge efter bibliotekets bøger, e-bøger, tidsskrifter, artikler og databaser.

 

Andre brugere må søge efter bøger i bibliotekets katalog, ALIS, og bøgerne kan reserveres online der. Overblik over vores tidsskrifter fremgår af List of Journals, hvor man også kan bestille artikler. Artikler i fuldtekst findes via DADS-grænsefladen på pc’erne i selve biblioteket i bygning 101 D på Lyngby Campus.

 

Hastebestillinger modtages mod betaling jvf. gældende prisliste på telefon 4525 7250 (hverdage kl. 9.00-16.00).

 

  

Fagdatabaser og elektroniske håndbøger


DTU Bibliotek har en stor samling af databaser med referencer til litteratur inden for alle DTU's fagområder samt et hastigt voksende antal elektroniske håndbøger. Disse er samlet i en søgegrænseflade: DTU ReferenceGuide.

 

DTU-ansatte og -studerende har fuld adgang til alle fuld-tekster med DTU login og password.

 

Andre brugere har adgang til disse databaser og elektroniske håndbøger via DTU ReferenceGuide fra selve biblioteket i bygning 101 D, DTU Lyngby Campus. 

 

 

Bøger udgivet før 1968 og tidsskrifter udgivet før 2000 - lukkede magasiner

  
Disse materialer er placeret i bibliotekets lukkede magasiner (kaldet Closed stacks i bibliotekets katalog, ALIS).

Henvend dig ved Biblioteksservice, hvis du ønsker materiale fra de lukkede magasiner.
 
Vi henter bøger og tidsskrifter i magasinerne 6 gange om dagen på følgende tidspunkter:
 
kl. 11.00  12.00  13.00  14.00  15.00  16.00    
 

Senest en halv time efter ovenstående tidspunkter vil materialet ligge klar til afhentning ved Biblioteksservice resten af dagen. Næste dag sættes det uafhentede materiale på plads igen.
 

Sidst opdateret af  20.02.2012
Ansvarlig: Annette Refn
Top
Anker Engelunds Vej 1Bygn. 101D2800 Kgs. LyngbyTlf. 4525 7200CVR-nr. 30060946EAN-nr. 5798000430556