DTU Recycles

DTU Recycles - Genbrugsudstilling på DTU Bibliotek

Biblioteket på DTU Lyngby Campus danner fra d. 4. november til d. 12. december ramme for udstillingen ”DTU Recycles”.

Udstillingen sætter fokus på de ressourcer, vi selv bruger på DTU og hvordan vi kan håndtere dem mere bæredygtigt - DTU har en målsætning om, at øge andelen af genbrug med 15 % fra 2010 til 2015.

På udstillingen kan du dels blive klogere på hvilke ressourcer, der bruges for at holde universitetet "kørende", dels se hvordan ressourcerne håndteres. Derudover kan du se eksempler på kreativt genbrug. Endelig kan du vinde præmier i quizzen om affald og genbrug.

Udstillingen er åben for alle i bibliotekets åbningstid.

-oOo-

”DTU Recycles” afholdes i samarbejde mellem DTU Bibliotek og Campus Service.